Sider
- Om os
- Procesbeskrivelse
- Problemstilling fra klinisk praksis
- Problemstilling
- KOL
- Palliation
- Palliative teams
- Genindlæggelse af KOL patienter
- Tværfaglig samarbejde
- Benner og Wrubels omsorgsteori
- Omsorgsrelaterede behov for den terminale KOL-patient
- Stigmatisering
- Den svære samtale
- Innovation
- Litteraturliste
Procesbeskrivelse
Vores arbejdsproces tager udgangpunkt i innovationsslangen.
26/9 2016
I starten af vores gruppearbejde befinder vi os i fase 1 i innovationsslangen, altså forventningsafklaring. Vi har fået fastslået vores ambitionsniveau, hvorpå vi fik udarbejdet en samarbejdsaftale, og afklaret vores forventninger i henhold til hinanden. Endvidere fik vi udarbejdet et udkast til en problemformulering, og samtidig fik vi aftalt en vejledningssamtale med vores vejleder.
27/9/2016
Umiddelbart befinder vi os i fase 2 i innovationsslangen, hvorved vi er påbegyndt dataindsamling, samt materiale omkring KOL, hyppige genindlæggelser og palliativ terminal pleje.
Vi har anskaffet en del artikler samt bøger omkring overstående emner.
13/10/2016
Vi har haft en samtale med vores kliniske vejleder Anne. Endvidere har vi diskuteres hvor realistisk det ville være at komme i snak med terminale KOL patienter. Grundet etiske overvejer har vi valgt ikke at tage kontakt til denne patientgruppe, da vi føler det ville være grænseoverskridende og påtrængende at interviewe terminale KOL patienter, da vi ikke vil udsætte dem for yderligere stress og eventuelle bekymringer ved vores spørgsmål. Desuden er der empiri som understøtter vores problemstilling, og giver et patientperspektiv.
14/10/2016
Når vi har fået indsamlet data fra vores materiale, vil vi bevæge os i fase 3 i innovationsslangen, hvorved vi vil påbegynde analysering af den indsamlede data. På denne måde vil vi analysere vores problemstilling med den nødvendige viden og empiri, for at nå frem til den endelig konklusion, samt vurdering af vores problemstilling.
17/10/2016
På nuværende tidspunkt befinder vi os i fase 3, hvor vi har påbegyndt kategorisering og analysering af det indsamlede data fra artikler, bøger, hvorved vi sammenligner problematikkerne. På nuværende tidspunkt kan vi ses de største problematikker, som er omdrejningspunktet, er manglende information og viden omkring sygdomsforløbet både i henhold til patienter, pårørende og de sundhedsprofessionelle. Ligeledes var der meget materiale omkring patienternes skuffelse i forhold til den manglende palliative pleje/indsats, hvorpå deres autonomi ikke er i højsædet.
Endvidere har vi benyttet os af Benner og Wrubels omsorgsteori for at analysere vores problemstilling og for at få en ide og afklaring af hvilke omsorgsrelaterede problemstillinger den enkelte patient oplever. Endvidere bruges teori af Virgina Henderson for at fastslå hvilke omsorgsrelaterde behov KOL patienter oplever. Ligeledes har vi benyttet os af Goffmans teori omkring stigmatisering i henhold til KOL patienterne, og deres oplevelse og betydning heraf.
18/10/2016
Vi befinder os stadig i fase 3, hvor vi stadig analyserer vores data, og empiri. Endvidere har vi arbejdet på et innovativt forslag til hvilke tværprofessionelle palliative interventioner som kan afhjælpe de hyppige genindlæggelser. Vi har snakket en del omkring den manglende samtale og afklaring af sygdomsforløbet som vores empiri kan underbygge. Dette er ligeledes et ønske og behov for både den terminale KOL patient samt pårørende, idet den manglende afklaring skaber utryghed og uvished. Vi arbejder derfor videre med denne innovative ide.
28/10/2016
Efter kategorisering af vores data, har vi været igennem analyseringsfasen, altså fase 3.
Vi er nu kommet til fase 4, og vi har fået fastslået hvilke udfordringer som den palliative terminale patient oplever. Ligeledes har vi fået afdækket hvilke omsorgsrelaterede behov denne patientgruppe oplever på baggrund af den udvalgte teori af Virgina Hendersons komponenter samt Benner og Wrubels omsorgsteori.
Vi har endvidere udarbejdet vores innovative foreslag til hvordan de hyppige genindlæggelser kan forebygges på baggrund af en samtale i den tidlige palliative fase, hvor det tværprofessionelle spiller en væsentlig rolle. På denne måde får vi også afdækket vores problemstilling i henhold til hvorledes hvilke tværprofessionelle palliative interventioner som kan forebygge hyppige genindlæggelser. Endvidere har vi konkluderet ud fra vores empiri at de største faktorer som spiller ind på de hyppige genindlæggelser er manglende viden og forståelse af sygdomforløbet. Dette kan både være manglende forståelse af symptomforværring, og manglende specialiseret palliativ pleje, som vores empiri afdækker. Vi mener at en samtale omkring sygdomsforløbet kan afhjælpe genindlæggelser, såfremt at den terminale KOL patient kender sit sygdomsforløb og har taget stilling til sine sidste dage samt behandling og lokation heraf. Grundet vores forskningsbaserede empiri som findes og er uddybet i afsnittet 'innovation' Se her , indikerer dette behov for en samtale omkring døden og sygdomsforløbet.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar