Hvad
er problemet?
Hyppige
(gen-)indlæggelser for KOL-patienten med palliative behov i det terminale
forløb.
Undersøgelser
har vist, at KOL-patienten gerne vil dø derhjemme og være længst muligt i eget
hjem. Men det er ikke altid muligt, og i stedet bliver patienten (gen-)indlagt.
Det giver patienten og de pårørende dårlig livskvalitet i ’’den sidste tid’’
Hvor
og i hvilken sammenhæng er problemet opstået?
Der
opleves generelt et manglende kendskab til muligheder for palliativ indsats til
KOL-patienten. Dette kan være gældende for:
- KOL-patienten og de pårørende
- Den primære sektor, ex.
Hjemmeplejen/hjemmesygepleje/praktiserende læge/terapeuter/andre
kontaktpersoner, patienten må have.
- Den sekundære sektor – ex. Akutte modtageafdelinger
og andre afdelinger, der ikke har specielt kendskab til palliation til
KOL-patienter.
Palliation
til KOL-patienter, har ikke haft store offentlige og politiske bevågenhed, så
der er ikke særligt kendskab til området i befolkningen som helhed.
Hvordan
er det et problem og for hvem?
KOL-patienten
bliver indlagt, selv om de måske ønskede at forblive derhjemme – med mulighed
for tilbud om palliativ indsats der.
De
pårørende oplever usikkerhed om, hvordan det er muligt for deres pårørende med
terminal KOL – og behov for palliativ indsats – at forblive i hjemmet.
Samfundsøkonomisk
er (gen-)indlæggelse på sygehus en dyr løsning. Specielt set i forhold til, at
tilbuddet om palliativ indsats ofte kunne løftes i hjemmet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar