Genindlæggelse af KOL patienter

Genindlæggelser for KOL patienter er en stigende omkostningsfaktor på samfundsniveau. Denne patientgruppe er meget ressourcekrævende, og på trods af at denne er den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark, får patienterne ikke specialiseret palliativ pleje såsom, omsorg og lindring mod slutningen. Døden er nærværende for denne patientgruppe, men de oplever, at sundhedsprofessionelle ikke taler med dem om det, trods ønsket om fokus på en palliativ vinkel. 
Patienterne oplever uhensigtsmæssige forløb der resulterer i en akut indlæggelse. Dårlige planlagte undersøgelses - og behandlingsforløb, mange genindlæggelser, dårlige udskrivningsforløb, og manglende samarbejde mellem kommune, almen praksis og sygehus (3. s. 32).  

Foruden den nedsatte livskvalitet, fysiske og psykiske påvirkning, samt stigning af hospitalsindlæggelser, som KOL forårsager, understreger dette behovet for både kliniske og forebyggelsesmæssige interventioner, da de samfundsmæssige bekostninger er voldsomme og et stigende problem. Årligt dør omkring 3.500 patienter, og samtidig var der i 2015; 3255 genindlæggelser af KOL patienter. Samfundsmæssigt løber udgifterne på KOL pga. indlæggelser op i 530 mio.kr.(13) Ligeledes har dette stor indvirkning på livskvaliteten hos den enkelte, samt pårørende. 

Dette danner baggrund for hvilke indikationer, der findes for de hyppige genindlæggelser.

Typiske grunde for indlæggelser:

• ·         Manglende specialiseret palliativ pleje
• ·         Manglende forståelse og viden af det endelige sygdomsforløb.
•             Angst og dyspnø

Ifølge overlægen og professor på lungemedicinsk ved institut for Folkesundhed, Peter Lange, er den største faldgruppe, at sundhedsprofessionelle mangler viden og erfaring vedrørende palliativ pleje hos KOL patienter. Dette medfører, at de sundhedsprofessionelle ikke kan vejlede, støtte og indgå i en lindrende behandling. Endvidere bliver patienterne og pårørende ikke oplyst omkring tilbud eller oplysninger omkring sygdommen, samt samtalen omkring døden (10).  

Grundet den manglefulde viden, samt tilbud fra kommuner og regioner, oplever KOL patienter ikke en lindrende palliativ pleje, hvilket er medvirkende stressfaktor og ligeledes skaber utryghed hos den enkelte. 

KOL patienter har ønske om palliativ pleje i eget hjem, men dette efterkommes ikke. I primære sektoren varetages den palliative indsats af KOL patienter typisk af SOSU-hjælpere samt SOSU-assistenter. Kun 11 procent udgør hjemmesygeplejersken i kommunalt regi. Endvidere findes en kompetence variation hos hjemmesygeplejerskerne, idet der intet krav er om videreuddannelsen hos denne procentdel af sygeplejersker som arbejder med palliation.

Sygdomsforløbet hos denne patientgruppe er en langtrukken affære som er et vekslende forløb mellem perioder af forværring af sygdommen som potentielt har døden til følge, og periode hvor sygdommen er i kontrol.  Grundet den manglende forståelse og viden om sygdomsforløbet med døden til følge, bliver KOL patienter hyppigt genindlagt, fordi både pårørende og sundhedsprofessionelle ikke har viden omkring sygdomsforværring, samt den palliative pleje.

Symptomforværring udløser blandt andet angst, grundet manglende sygdomsforståelse/indsigt, samt manglende redskaber og midler til at mestre sygdommen.Uden mestring er det sygdommen som styrer individet.  Angst og dyspnø er faktorer der har indflydelse på genindlæggelser. (14) 

Dødsangsten bliver forstærket idet der ikke bliver talt om det. (3. s. 90). De sundhedsprofessionelle har ligeledes ikke viden indenfor specialiseret palliativ pleje, og kan derved ikke vejlede og støtte den terminale KOL patient. Ydermere er den palliative pleje målrettet cancer patienter.  

Alt dette er en medvirkende faktor for den manglende palliative pleje, idet sygdomsforløbet er udfordrende at prognosticere, samt manglende fokus på palliativ pleje til andre patientgrupper end cancer. (3. s. 32). 

Den terminale KOL patient oplever ikke den nødvendige palliative lindrende pleje, samt støtte fra de sundhedsprofessionelle. Det manglende fokus på palliativ pleje til KOL patienter samt de sundhedsprofessionelles manglende viden med henblik på specialiseret palliativ pleje, har en fatal konsekvens for den terminale palliative patientgruppe.