Genindlæggelser
for KOL patienter er en stigende omkostningsfaktor på samfundsniveau. Denne
patientgruppe er meget ressourcekrævende, og på trods af at denne er den
fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark, får patienterne ikke specialiseret
palliativ pleje såsom, omsorg og lindring mod slutningen. Døden er nærværende
for denne patientgruppe, men de oplever, at sundhedsprofessionelle ikke taler
med dem om det, trods ønsket om fokus på en palliativ vinkel.
Patienterne oplever uhensigtsmæssige forløb der resulterer i en akut indlæggelse. Dårlige planlagte undersøgelses - og behandlingsforløb, mange genindlæggelser, dårlige udskrivningsforløb, og manglende samarbejde mellem kommune, almen praksis og sygehus (3. s. 32).
Patienterne oplever uhensigtsmæssige forløb der resulterer i en akut indlæggelse. Dårlige planlagte undersøgelses - og behandlingsforløb, mange genindlæggelser, dårlige udskrivningsforløb, og manglende samarbejde mellem kommune, almen praksis og sygehus (3. s. 32).
Foruden
den nedsatte livskvalitet, fysiske og psykiske påvirkning, samt stigning af
hospitalsindlæggelser, som KOL forårsager, understreger dette behovet for både
kliniske og forebyggelsesmæssige interventioner, da de samfundsmæssige
bekostninger er voldsomme og et stigende problem. Årligt dør omkring 3.500
patienter, og samtidig var der i 2015; 3255 genindlæggelser af KOL patienter.
Samfundsmæssigt løber udgifterne på KOL pga. indlæggelser op i 530 mio.kr.(13) Ligeledes har dette stor indvirkning på livskvaliteten
hos den enkelte, samt pårørende.
Dette
danner baggrund for hvilke indikationer, der findes for de hyppige
genindlæggelser.
Typiske
grunde for indlæggelser:
- · Manglende specialiseret palliativ pleje
- · Manglende forståelse og viden af det endelige sygdomsforløb.
- Angst og dyspnø
Ifølge
overlægen og professor på lungemedicinsk ved institut for Folkesundhed, Peter
Lange, er den største faldgruppe, at sundhedsprofessionelle mangler viden og
erfaring vedrørende palliativ pleje hos KOL patienter. Dette medfører, at de
sundhedsprofessionelle ikke kan vejlede, støtte og indgå i en lindrende
behandling. Endvidere bliver patienterne og pårørende ikke oplyst omkring
tilbud eller oplysninger omkring sygdommen, samt samtalen omkring døden (10).
Grundet
den manglefulde viden, samt tilbud fra kommuner og regioner, oplever KOL
patienter ikke en lindrende palliativ pleje, hvilket er medvirkende
stressfaktor og ligeledes skaber utryghed hos den enkelte.
KOL
patienter har ønske om palliativ pleje i eget hjem, men dette efterkommes ikke.
I primære sektoren varetages den palliative indsats af KOL patienter typisk af
SOSU-hjælpere samt SOSU-assistenter. Kun 11 procent udgør hjemmesygeplejersken
i kommunalt regi. Endvidere findes en kompetence variation hos
hjemmesygeplejerskerne, idet der intet krav er om videreuddannelsen hos denne
procentdel af sygeplejersker som arbejder med palliation.
Sygdomsforløbet
hos denne patientgruppe er en langtrukken affære som er et vekslende forløb
mellem perioder af forværring af sygdommen som potentielt har døden til følge,
og periode hvor sygdommen er i kontrol. Grundet den manglende forståelse
og viden om sygdomsforløbet med døden til følge, bliver KOL patienter hyppigt
genindlagt, fordi både pårørende og sundhedsprofessionelle ikke har viden
omkring sygdomsforværring, samt den palliative pleje.
Symptomforværring
udløser blandt andet angst, grundet manglende sygdomsforståelse/indsigt, samt
manglende redskaber og midler til at mestre sygdommen.Uden mestring er det sygdommen som styrer individet. Angst og dyspnø er faktorer der har indflydelse på genindlæggelser. (14)
Dødsangsten bliver forstærket idet der ikke bliver talt om det. (3. s. 90). De sundhedsprofessionelle har ligeledes ikke viden indenfor specialiseret palliativ pleje, og kan derved ikke vejlede og støtte den terminale KOL patient. Ydermere er den palliative pleje målrettet cancer patienter.
Dødsangsten bliver forstærket idet der ikke bliver talt om det. (3. s. 90). De sundhedsprofessionelle har ligeledes ikke viden indenfor specialiseret palliativ pleje, og kan derved ikke vejlede og støtte den terminale KOL patient. Ydermere er den palliative pleje målrettet cancer patienter.
Alt dette
er en medvirkende faktor for den manglende palliative pleje, idet
sygdomsforløbet er udfordrende at prognosticere, samt manglende fokus på palliativ pleje til andre patientgrupper end cancer. (3. s. 32).
Den
terminale KOL patient oplever ikke den nødvendige palliative lindrende pleje,
samt støtte fra de sundhedsprofessionelle. Det manglende fokus på palliativ pleje til KOL patienter samt de sundhedsprofessionelles manglende viden med henblik på specialiseret palliativ pleje, har en fatal konsekvens
for den terminale palliative patientgruppe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar