Innovation

For at få afdækket KOL-patienternes omsorgsrelaterede behov, foreslår vi en samtale i den tidlige palliative fase. Baggrunden for valget af denne type samtale, er at vores empiri underbygger dette behov. Undersøgelser viser, at palliation sjældent eller slet ikke er et tilbud til KOL patienter i sundhedsvæsnet. Interview med 10 danskere med meget svær KOL, beskriver at sygdommens livstruende karakter, samt manglende støtte og hjælp, efterlader dem med en følelse af at være alene med alvorlige symptomer og en forstående død. De beskriver ligeledes samtaler som relaterer sig til prognose og død, respiratorbehandling og eventuelt genoplivning. KOL patienter opfattede dog ikke dette som egentlige samtaler omkring det endelige forløb,men rettere flygtige bemærkninger om prognosen. Dette gjorde at patienterne undgik at tale om fremtiden, da de kun mente at den ville indeholde, hvor lang tid de havde igen. Den manglende samtale omkring døden medfører at patienterne oplever øget ensomhed og isolation op til døden (9).
''Ensomheden forstærkes af dødsangsten. Når mennesket rammes af en alvorlig dødelig sygdom, bliver det sat i afhængighed. Det kan være den fysiske formåen, der gør dem afhængige af personlig pleje, medicinsk behandling og hjælp. Dødsangsten forstærkes når den dødende bliver mødt med tavshed'' (3. s. 90)
Overstående indikerer netop behovet for en samtale omkring døden og dens forløb, hvilket er for innovative forslag, da dette er en mangel hos patienterne ønsker, samt har behov for. 



Et åbent rum hvor der er plads til stille spørgsmål, og få et indblik i den kroniske sygdom. Vi foreslår at det skal være et tværfagligt samarbejde mellem det palliative team, læger, evt. Hjemmepleje o.l. Således patienten får et nuanceret billede af sygdommen, pleje, behandling og symptomer.  Samtalen skal foregå på sygehuset, i et aflukket lokale hvor der er ro og mulighed for en rolig samtale, med plads til spørgsmål og afklaring for patienten.

Vi foreslår derfor at der i den tidlige palliative fase, hvor patienten stadig har ressourcer og kan meste sygdommen, bliver tilbudt en samtale. Samtalen skal danne rammer for en snak mellem patient, pårørende, repræsentant fra henholdvis sygehus, palliativ samarbejdspartner, samt evt. hjemmepleje. Samtalen skal have fokus på patientens ønsker, og den skal indeholde informationer om sygdommen, sygdomsforløb, symptom forværringer mm. Den indsamlede empiri indikerer, at patienterne ikke har den nødvendige forståelse for sygdommen, og symptomerne. Ved at have fokus på samtalen omkring sygdommen og døden i den tidlige palliative fase, giver man patienten værktøjer og redskaber til at mestre deres sygdom, således at de har kontrol over sygdommen, og hvorved de sundhedsprofesionelle respekterer patienternes autonomi.

Vi tænker at samtalen bl.a. skal indeholde nedenstående spørgsmål:

• Hvordan føler du det går?
• Hvilke tanker har du omkring sygdommen? Ang. Selve sygdommen, rehabiliterende tilbud o.l. 
• Information omkring sygdommen således de får en forståelse for at det er en kronisk/uhelbredelig  sygdom.
• Information omkring tilbud indenfor området.
• Patientens egne ønsker iht. Døden, indlæggelser m.m.

(21. s. 88)

Samtalen skal være struktureret, og være indenfor trygge rammer. Hvor der er ro, og plads til at stille spørgsmål. Samtalen skal tage udgangspunkt i Eide og Eides teori om aktiv lytning. Hvor der både er fokus på non-verbal og verbal kommunikation, og hvad de forskellige ting udstråler og medfører. Der skal skabes en relation mellem de sundhedsprofessionelle og patient og pårørende, således de kan dele deres tanker og følelser.  Når man skal have en samtale med en patient er det vigtigt med aktiv lytning. Mennesket har en tendens til at dømme, evaluere og teste andre personer. Hvis dette sker kan det blokere samtalen, idet den anden person ikke vil føle sig tryg, og derved ikke åbner op for tanker og følelser. Carl Ransom Rogers mener at aktiv lytning kan være en givende faktor, idet det kan anvendes til at udforske og forstå patientens problemer, og hjælpe denne til indsigt, forståelse og mestring af sygdommen. Den aktive lytning viser engagement fra den sundhedsprofessionnelle.

Kommunikation for sundhedsprofessionelle(21).